Menu

Glædelig sponsor nyt forud for sæson 2018

image
Lars Duus Madsen
12. marts 2018 kl. 08:02

Det er med stor glæde, at vi fra Morud IF´s Sponsorudvalg kan fortælle, at vi har indgået en ny aftale om at fortsætte det gode samarbejde med INTERSPORT (OBI Sport-Sport Direct), der også i de kommende 5 år (2018-2022) vil være vores Hovedsponsor i fodboldafdelingen.

Intersport har siden 2008 været MIF’s hovedsponsor og dermed en meget vigtig og loyal samarbejdspartner for både MIF og selve byen Morud på mange fronter. Intersport støtter ikke alene med masser af tøj fra PUMA og rekvisitter – men de er ligeledes også altid med, når det gælder vore indefodboldstævner, vores fodboldskole og meget mere. Intersport er med til at skabe fundamentet for fodbold i Morud til glæde for 300 fodboldaktive personer.   

Samarbejdet er tæt knyttet til Intersport i Odense, men i dagligdagen har vi den direkte kontakt til Charlotte hos Intersport i Tarupcentret, der altid deltager aktivt med kolleger i vores klubarrangementer. Det er ligeledes også Charlotte, der i lighed med tidligere år har arrangeret RABATUGER (Uge 11 og 12) I INTERSPORT TARUP CENTRET – med hele 20% til alle MIF medlemmer. Fantastisk chance for at blive klar til den kommende sæson.

Husk sådanne fordelagtige klubsamarbejder forpligter med ”noget for noget”. Intersport støtter os, og vi støtter Intersport.

Så en stor tak til Intersport for fortiden og ikke mindst fremtiden, vi glæder os som altid til forsat samarbejde.

Luk